PORNO – Et talkshow om et dystert emne….

2003. Spillet af Teatertruppen Replikken

Medvirkende: René Foshammer

Iscenesættelse: Bo Larsen.

Uddrag af anmeldelser af “Porno”

Børneteateravisen,  Randi K. Pedersen

Reklamens magt

Provokationerne er målrettede i Replikkens fintslebne debatforestilling om porno

Replikken sætter nu med “Porno” fokus på tidens måske mest magtfulde trend. For pornoen breder sig: Det har den vist altid gjort i det omfang, den har kunnet skaffe sig plads og publikum. Hvilket blev lettere, da det for snart mange år siden blev lovligt  at fremstille, fremvise og købe porno. Pornoen blev fri, siger vi. Men hvad med os, blev vi også frie eller i det mindste frigjorte?

Det ser sådan ud, målt på den omsiggribende pornoficering af det offentlige rum. Spørgsmålet er bare, om det er særligt frit – eller fedt – døgnet rundt at blive overdænget med synet af  nøgne kvinder, hvoraf en del knapt kan kaldes voksne. Mændene glimrer ved deres fravær, og det er en vigtig del af problemet. Hvis der altså er et problem. Det mener den tjekkede, sortklædte oplægsholder, bestemt der er. Det super proffe konsulentdyr deler indledningsvis drenge og piger i hver sin gruppe, før han åbner debatten med en drønflot gennemgang af pornoens dramaturgi.

Selv holder han sig i spotlyset tæt på den dyre vandkaraffel og den eksklusivt udseende teknik. Stilen er kontant og imødekommende med et stænk af ironi. Her skal tænkes, ikke føles – og slet, slet ikke flirtes.

Provokationerne er målrettede og spørgsmålene håndfaste. Er porno kunst? Kan porno overhovedet være kunst. Nej, lyder svaret. Er mænd blot et kønsorgan med ører? Og hvorfor kan vi ikke engang børste tænder uden at skulle tvinges til at tænke på sex? Fordi porno er det hidtil bedste reklametrick, der nogen sinde er udtænkt, når det drejer sig om at få folk til at købe alt mulig.

Som forestillingen og ping-pong-snakken med publikum skrider frem, står det dog klart, at konsulenten ikke ser traditionel porno som det store problem. Det er den enorme mængde af blød og halvhård pornografi, der gennemsyrer hele ungdomskulturen, anklagen rettes mod. Den landsdækkende Kanal Porno er skruet så højt op, at der knapt er plads til andet eller noget valg. Og reklame-branchens kyniske udnyttelse af pornoen og af unge som en kommerciel, enormt indbringende del af pornotrenden.

Under dække af frisind får det unge til udelukkende at se hinanden som sexobjekter, ikke som mennesker med tanker og følelser. Resultatet er dårlig sex!

Så trods faren for at blive kaldt moraliserende lægges der ikke skjul på, at pointen i “Porno” er at få unge til at indse, at de skal vælge pornoen fra. Det er op til dem selv at gøre det, for pornoen bliver ved at være der. Men med Rene Foshammers power i rollen som konsulent, med masser af solid information og skarp argumentation, har de fået gode redskaber på hånden.

“Porno” er klassisk debat-teater. Men så fintslebet og raffineret, at man nemt kommer i tvivl.

Er konsulenten den, han giver sig ud for? Eller er han en skuespiller, der vil skabe opmærksomhed om en farlig udvikling? Den slags gode tvetydigheder giver kontakt til tilskuerne og følges på stedet op af konsulenten. Hans sikre overblik over teknisk grej og kunstneriske virkemidler skal nok skal få unge tilskuere op af stolen – parat til at forsvare eller bekæmpe pornoen.

                                                                     Herningfolkeblad, Kim Kristensen

Når frisind bliver til overgreb

Reklamebranchen og pornoindustrien forurener verden med sex døgnet rundt – det handler et nyt, lokalt teaterstykke om.

Tre dyt i bamsen – og ikke et ord om kærlighed.
Sådan hedder det i Teatertruppen Replikkens spritnye forestilling, “Porno”, der henvender sig til et publikum fra 16 år og opefter.

Selv om sproget i “Porno” ind i mellem kan være lidt saftigt, er det generelt en særdeles sober, meget morsom og velspillet forestilling, Replikken fra Hammerum har sat sammen.
Blandt dem, der har bestilt “Porno”, er et menighedsråd, hvor de voksne skal se stykket sammen med deres børn. Det vil de sikkert blive klogere af. »Porno« handler nemlig ikke om at forarge for provokationens skyld. Tværtimod er det en slags underholdende folkeoplysning om, hvor ødelæggende det er, at pornoen efterhånden inficerer det offentlige rum fra morgen til aften.
Som forestillingens hovedperson, den opdigtede foredragsholder Bjørn Poulsen fra amtet, siger fra scenen til de unge mennesker:
“I er den vare, der skal sælges og bagved sidder pengemændene og scorer kassen,  og de er ligeglade med, om de har gjort jer kønsløse og fremmede overfor jeres egne følelser”.
Den sætning lader vi stå et øjeblik.

Der er kun én aktør på scenen, Replikkens leder, René Foshammer. Foreløbig er “Porno” – udover Ikast – kun blevet vist på en teaterfestival. Det er således nu, den skal stå sin prøve på landevejene.
Replikken er ikke bange for at få prædikatet »knibske ny-moralister« sat på sig.
– Det kan vi godt leve med, for vi tror på, det er nødvendigt – og i sidste øjeblik at konfrontere de unge med et kæmpestort spejl, så de selv kan genneskue, hvilke ek-streme overgreb den vestlige kulturs såkaldte »frisind« udsætter dem for, hedder i det skriftlige materiale, der ledsager forestillingen.

Der er ingen pornografiske fotos eller filmstykker i stykket, blot et enkelt, kort lydspor af et par, der stønner af begær. Resten af rekvisitterne er et lysbilledapparat, stribe transparanter, en skærm og en kontorstol, der kan køres op og ned.

Stykkes indledes med, at foredragsholderen ser tilbage på hulemalerierne og det gamle Grækenland, hvor alt fra hulevægge til porcelæn var udsmykket med men-nesker i parringsleg.
»Sex er ikke en sport«, I har opfundet, fik tilhørerne at vide.
For som “Bjørn Poulsen” udtrykte det, så havde I slet ikke siddet her!
Det er et faktum, at både kvinder og mænd tænker på sex flere gange om dagen – mænd har statistisk set, emnet oppe at vende flest gange.
Hvorom alting er, giver disse tanker og lyster basis for et erhvervseventyr uden lige, nemlig pornoindustrien.
– En pornofilm er nok noget af det ærligste og uskyldsrene, der er. Jeg mener ikke, det er problemfrit, men en pornofilm giver sig ikke ud for andet, end at den er en vare, vi kan købe og bruge til et bestemt formål, lyder det fra foredragsholderen, som også beskrev dramaturgien i sådan en film:
»En mand kommer ind ad døren – og en halv time senere lige mellem øjnene på en kvinde«.
Bjørn Poulsen blev på et tidspunkt spurgt af en opdigtet 13-årig dreng, som havde lyttet til lydsporet fra en pornofilm:

»Hvis det virkelig gør så ondt, hvorfor gør de det så?«.
Hvortil Bjørn Poulsen svarede, at ingen producent af pornofilm er interesseret i at vise et ungt par, der ligger stille under dynen og elsker. En ung mand – og kvinde – kan derfor få problemer, hvis de tror, at det, de ser i en pornofilm, er virkelighed.

– Pornofilm skal man købe for at få et kick – på linje med kokain og sprut. Nu ved jeg godt, at der er begyndt at blive lavet bløde pornofilm, men det er noget vrøvl.  Porno er ikke kunst.

Den løftede pegefinger i forestillingen gør opmærksom på, at børn og unge – og voksne, for den sags skyld, i dag ikke selv kan bestemme, hvornår de ikke gider se på sex og porno.
»Kanal Porno« er landsdækkende og kører døgnet rundt. Næsten alt sælges på sex – i ord eller billeder, og mere eller mindre skjulte i reklame budskaberne.
– Har reklameindustrien tænkt sig, at vi skal få dagens første udløsning, når vi hælder morgenmadsprodukterne ud af papkartonet, spørger den amtslige foredragsholder, som generelt ikke meget for at give gode råd til de unge. Men han gør det alligevel på et tidspunkt:
– Når I nu skal have gang i jeres sexliv, så gør jer selv den tjeneste at gå i seng med mennesker og ikke med et par boxershorts og en Britney Spears look-a-like.

Publikum provokeres flere gange undervejs i stykker. Stærkest, da hovedpersoner begynder at køre på de unges påklædning og attituder.

For eksempel blev pigerne spurgt, hvorfor de går med push up-bh, høje hæle og udsigt til bart skind både for og bag.
Bjørn Poulsen giver selv svaret:
– I har det på, fordi det er lækkert at kigge på, for at sælge »varen«, fordi I ønsker at ligne ludere. Ikke fordi, I synes det er behageligt, så ville jo sove i det, ikke?
Videre hedder det:
– I er vilde med, at fyrene skal betragte jer som sex-objekter. En mand skal tænde på jer, for at I får lyst. Det er da en smart form for slaveri, der behøves slet ingen lænker, lød det ironisk fra provokatøren på scenen.
Mens drengene i Bakkehussalen klappede, da pigerne blev kaldt ludere, var der applaus fra pigerækkerne, da drenge blev kaldt nogle svin.
Bjørn Poulsen kan ikke forstå, hvorfor pigerne finder sig i at blive overbegloet af drengene.
– Er I dumme, eller blot beregnende? Den måde, I eksponerer hud på, er sexchikane. Drengene dumper til eksamen, fordi de ikke kan koncentere sig om lektierne, men så behøver I piger selvfølgelig heller ikke kæmpe med dem om de fede jobs.

En af de piger, som blev stødt lidt på manchetterne, var Louise Lauridsen fra 10. klas-seskolen/Ungdomscentret.
– Stykket var meget godt, men også diskriminerende på nogle områder. Dette med, at han kaldte piger for ludere, det kan jeg godt blive sur over.
Louises skolekammerat, Michael Nielsen, mente også, at forestillingen var god.
– Det var en helt ny måde at stille tingene op på, siger han.
Bjørn Poulsen alias René Foshammer, fortryder ikke, at han går hårdt til det unge publikum.

– Som oftest falder det, der bliver sagt i forestillingen på plads efterhånden, og det også derfor, det er en god idé at have lærerne med, siger han.

                                                                      Nordjyske, Anne Blume Schmidt

 

Provokerende opsang til de unge

Pornokulturen gør os blinde over for vores egne følelser.

Porno var i går på de ældste elevers skoleskema, da skuespiller René Foshammer besøgte Arden Skole i forbindelse med Stjerneskudsfestivalen. Det timelange en-mands show provokerede de unge, men satte også mange tanker i gang hos de unge.
Reklamebranchen ødelægger vores følelser, sagde René Foshammer og fortalte videre om at leve i en verden, hvor porno er over alt hele tiden.
Piger og drenge sad på hver sin side af midtergangen og blev bombarderet med påstande om, at de med deres påklædning og væremåde er med til at støtte den
reklameindustri, der er i gang med at ødelægge dem.
Gennem øredøvende musiklarm råbte René Foshammer –

Der er skruet så højt op for pornoen, at det er umuligt at tale sammen.
Eleverne lod sig provokere og skuespilleren fik både kommentarer og tilråb med på vejen.

Stykket nåede gennem historien helt fra det gamle Rom til i dag og skuespilleren konstaterede, at sex absolut ikke er nogen ny opfindelse. At man kan vælge pornoen til i sit liv er ifølge stykket ikke noget problem, men der hvor filmen knækker er når vi ikke selv kan vælge, hvornår vi vil se på pornografi, fordi reklame-branchen bruger det i alle sammenhænge.
Moden med lavtaljede bukser og bluser med kig til maveskindet fik også en hård medfart.
Er det fordi, det er rart at have på eller fordi I gerne vil friste drengene, I går rundt i det tøj, spurgte René Foshammer ud i salen.
Efter forestillingen var det tydeligt, at de unge havde fået noget at tænke over.
– Jeg synes, det var provokerende, hvad han sagde. Det er jo ikke os alle, der går klædt så udfordrende som han siger, fortæller Sandie Lajer på 14 år.
Veninden Jette Krog Petersen mener derimod, det kan være svært at sige fra over for den udfordrende mode.
– Jeg synes vi piger bliver nedgjort i forestillingen, men det er rigtigt, at vi bliver nødt til at leve op til en vis standard i forhold til moden – ellers er vi ikke in, siger hun.
Pigerne oplever det som et pres, at de skal se ud, som de farvestrålende
tøjkataloger inviterer til.
Det er svært at købe tøj, der ser anderledes ud og hvis man endelig tager afslappet tøj på bliver man bare mobbet, siger Anne-Katrine Rüsz.

Skuespiller René Foshammer er enig med pigerne.
De reklamer, der kommer ind af døren ligner jo praktisk talt pornoblade.
Det offentlige rum er fuld af sex og det forurener os, så vi ikke længere kan mærke vores egne følelser. De er overtaget af reklamen, hævder han.
Det hårde angreb mod reklamebranchen var pakket ind i mange ord. Ord som ikke normalt bliver udtalt i undervisningen og det var tydeligt, at den bramfri tone påvirkede eleverne, der først efter forestillingen skulle diskutere deres egne holdninger.

Ikast Avis af Steen Hebsgaard

Pornoens løftede pegefinger

Det var en barsk og meget ligefrem pegefinger som teatret Replikken løftede overfor en flok unge fra Nordre Skole og 10. klasses skolen forleden.

Der var en del fnis og latter blandt de unge fra Nordre Skoles klasse og 10. klasses skolen, da de sad i det mørklagte Bakkehuset og ventede på den forestilling, de var ”tvangsindlagt” til af deres lærer. Måske fik man porno at se? Måske en nøgen dame?

Hæ hæ… ”Pik og patter – det er noget, der batter”, lød det med et brøl fra forestillingens eneste skuespiller, René Foshammer, da han – som amtets sex-konsulent Bjørn Poulsen – gik på scenen og startede den lille times forestilling, der skulle vise sig at tryllebinde, provokere og skabe eftertænksomhed hos en flok unge. Det blev nemlig langt fra porno som nettet, magasinerne og videofilmene serverer det – trods ovenstående citat.

Men provokationen af de unge og en bidsk satire var til at føle på, da Rene Foshammer med et usædvanligt godt greb om de unges følelsesliv – og spæde sexliv – vendte vrangen ud på begreber omkring porno og sex i de unges verden.

Sex er fint, I kan ikke forarge os ved at interessere Jer for det. Herregud, det er jo ikke en sport, I har opfundet. Ellers sad I jo ikke her, lød det fra scenen, da Rene, som optakt fortalte om pornoens historie.

Pornoen er kommet for at blive, den har eksisteret i mange hundrede år, og i princippet er en pornofilm det mest uskyldsrene og ærlige? Den er ikke problemfri. Men pornoen er en vare der tjener til at bringe beskueren i bestemt situation.

Opbygningen er enkel. En mand kommer ind ad døren – det er oftest en tv-reperatør eller en blikkenslager – og ti minutter senere – mellem øjnene på kvinden! Det at score, det romantiske øjeblik, hvor man møder hinanden er skåret væk – det tager for meget råfilm. Næh – ind med cervelatpølsen alle tænkelige steder bortset fra det rigtige sted, der kan man jo ikke se den! Og så færdig. Kvinden skriger som er hun ved at dø – og sådan, kære piger, fremstilles I som passive slaver, objekter for mandens begær.

Der er ikke den store forskel til hulemanden, som henter kvinden ind efter at have banket hende ned med en kølle. Jeg blev engang spurgt af ung dreng, der spurgte om det gør ondt, når kvinder får orgasmer – fordi de altid skriger i pornofilmene? Og hvorfor gør de det så?

Hvis I unge drenge – som ser pornofilm – bruger pornofilmen som eneste referenceramme og tror at kvinden skal skrige sådan, får I et problem, når I stifter bekendtskab med det selv!

Og nu begyndte man at ane, hvor Bjørn Poulsen ville hen med sine ligefremme kommentarer.  På den måde er pornofilmen jo ikke ærlig. Hvor er knuset og krammene, og hvor er den scene, hvor man bare vil ligge under dynen og holde om hinanden…

Og så nåede skuespilleren til forestillingens hovednerve – reklamens magt, og brugen af sex og porno overalt. Det offentlige rum, der konstant syder af sex – i alt fra kioskhyldernes børnehøjde til sågar reklame for menustrationsbind!

Der er så meget sex og porno i det offentlige rum og omkring os hele tiden, at det er umuligt at tænke på andet. Det er i filmene, det er i pornofilmene og ikke mindst reklamefilmene, som har sex overalt – vi boller med billeder, vi kan ikke slippe for det, fra morgen til aften, sex, sex sex.

Piger – I går med g-streng, push-up og bare maver og ligner Britney Spears. Drenge I løfter jern og farver hår, og når I finder hinanden i byen, har I så travlt med alt det imagefis, at det højst bliver onani for to og ikke sex eller kærlighed mellem mennesker. Gør Jer selv den tjeneste, når I vil i seng med nogen, at I elsker med mennesker – og ikke med boxershorts og Britney-look-a-like´r!

Hvorfor går I med de ting piger? Jo for at blive kigget på. Fordi I ønsker at ligne ludere? Hvorfor skal drengene se på Jeres bare maver? Fordi de skal få lyst til Jer.

Og den eneste, der sidder bagved og scorer kassen er forhandleren af modetøjet.

Er I vilde med at blive betragtet som sexobjekter? Hvorfor finder I Jer i det, piger er I så dumme?? Den bemærkning fik vrede og røde kinder hos pigerne og latter hos drengene. Indtil de fik deres bekomst: – Det er sexchikane overfor os mænd/drenge, der jo ikke kan andet end tænke på sex hele tiden.

Når Bjarne og Brian møder i skolen, kan de jo ikke koncentrere sig men forvandler sig til savlende hjernedøde, der ikke kan passe deres skolegang. Så kære drenge – pigerne udøver jo det ultimative magtmiddel overfor Jer. De tager røven på Jer… Og så var det drengenes tur til se vrede ud..

Rene Foshammers budskab var klart: Vores hverdag er forurenet af sex og porno.

I bliver blinde og døve overfor Jeres eget følelsesliv og Jeres begær er overtaget af magtfulde mennesker, som sidder bagved og kynisk tjener penge på det. De har gjort Jer fremmede overfor Jeres egne følelser – og det er synd, lød det fra Rene Foshammer.

Og så blev der ellers snakket som en gal på vej ud.

Tekstuddrag fra “Porno”

Og …. når vores 13-årige ven får en kæreste og selv en dag går i gang med sit erotiske liv, så vil han muligvis undre sig, hvis hans veninde IKKE skriger som en besat.

Måske lyder der bare et lille afslappet suk.

Så vil han måske føle, at så gør han det nok ikke godt nok – eller endnu værre: bebrejde hende, at HUN ikke reagerer som en rigtig kvinde.

Vi kan jo kalde dem Bernhard og Bianca for nemheds skyld ….

Og endnu værre: Hvis Bianca så også har set pornofilm, kan HUN tro, at hendes orgasmer ikke er gode nok, siden hun slet ikke reagerer som pornomodellerne med deres skrigen og larmen og rullende øjne.

Og så kan Bernhard og Bianca ellers gå i gang fra en ende af med at afprøve de tusinder af mærkværdige stillinger, pornoaktørerne vrider sig rundt i… for måske var det DET, der var galt …..

Måske FÅR kvinder først rigtig orgasme, hvis de ligger baglæns henover et skrivebord, hvis de bliver taget bagfra hen over en Mercedes, hvis de står på hænder op af væggen, hvis …..

ja, I kender sikkert en del flere variationer, end jeg gør.

Og det skal helst foregå i så forvredet en stilling, at man slet ikke begriber, hvordan de kan holde balancen …. for ellers kan kameraet ikke indfange, at hans gigant-pik kører ind og ud af hende …. og så er der jo ikke meget ved den pornofilm.

Og nu vi snakker om giganter … så vil unge Bernhard sikkert allerede efter 2. eller 3. forsøg føle, at der også er temmelig meget galt med HAM, fordi han ikke kan holde potensen i timevis. Han kan IKKE uafbrudt høvle løs på Bianca i en halv time i alle mulige stillinger ….

Måske er hun bare så sød og dejlig og måske er det bare så lækkert at være sammen med hende, uanset om hun sukker eller skriger, at han får udløsning efter bare fem minutter. Og så er det løb lissom kørt.

HELT galt!  Han har jo set i bunker af film, hvordan en RIGTIG voksen mand kan blive ved og ved…

Og i øvrigt er det jo også helt unormalt at få udløsning, mens man har dilleren oppe i bolsjekogeriet, ikke?

Man skal først hive den ud igen og sigte præcist nok til, at hun får klatten lige mellem øjnene.

Og så skriger hun en gang til! Af fryd eller smerte, eller hvad det nu er, hun føler.

Så Bernhard må en tur på apoteket for at købe Viagra, så han kan holde sig oprejst noget længere.

Imens Bianca ligger og vrider sig og bliver fortvivler over, at hun ikke kommer til at skrige og hyle ligesom på film.

Vi kan håbe, at vores unge kærestepar her finder ud af undervejs, at det måske ikke er sådan HELE historien omkring sex og kærester, pornofilmene har fortalt os.

Ellers vil de meget hurtigt skilles igen og gå videre hver for sig i den vilde jagt på en “rigtig mand eller kvinde”, som kan give dem “rigtig sex”, sådan som de jo har set på lærredet, at det skal være…

Jaja… I kan grine af det, når jeg formulerer det sådan her, men ak, kære venner ….. det er rent faktisk det, I bliver udsat for… hjernevask af værste skuffe…………