Om 6 timers-stuen – en FARCE om selvmord…
“6 timers-stuen” er det bragende morsomme møde mellem en mand, der forgæves har forsøgt at tage sit liv, og den læge, der tilfældigt er i rummet, da han vågner op.
I starten er deres kontakt syret ind i sort humor, fordi ”liget” faktisk tror, han ER død – og landet i himlen (eller helvede) – men undervejs i lægens forsøg på at overtale ham til at give livet en chance, selv om det måske ikke altid er lige underholdende, fræser den dybe alvor ordene i stykker, og de ender med i en voldsom kamp om holdninger – på liv og død.
Medvirkende: René Foshammer & Jakob Mendel
Instruktion: Bo Larsen
Målgruppe: 8-10 klasse og voksne
Uddrag fra anmeldelser af “6-timers stuen”
Kirsten Dahl, Børneteateravisen
Replikkens livskvalitetsdiskussion fænger med grotesk, vanvittige og dramatiske optrin.
Oprigtig livskvalitet stilles overfor forloren dagligdags tilsyneladenhed i Replikkens hylende morsomme, men også tikkende alvorskonfronterende forestilling “6 timers Stuen”, hvor en forventet død mand, Bjarne Nielsen, og den vagthavende læge udfordrer hinanden på liv og død. Og det fungerer bragende godt.
Der er bid i replikkerne, intensitet i spillet, og det hele går direkte ind hos både unge og voksne……med overraskende vrid og drej bliver religiøsitet, tro og essentielle livsspørgsmål kastet i luften og sat på spidsen….
I en nuanceret samtale om livskvalitet, som både når omkring aktiv dødshjælp, abort, etisk råd og Hamlet, prøves argumenter af, så man som publikum udfordret tænker med.
Og diskussionen ser provokerende og tankevækkende ud til at skulle køres derud, hvor de to kamphaner behøver at blive truet helt fysisk på livet for at se deres respektive livsløgne klart – og det nemme i at påberåbe sig retten til livet.
AF CAMILLA KJERSGAARD, Berlingske Tidende
Mesterlig reminder om, hvorfor vi lever.
Hva’ gør man, når livet ikke længere er underholdning i topklasse? Når man har prøvet alt, hvad der er at prøve. Når omverdenen er løbet tør for ressourcer. Så findes der kun én udvej…eller gør der?
Bjarne Henriksen har taget billetten. Eller rettere forsøgt at tage billetten. For ikke engang dét kan han finde ud af. Men det var afsindigt tæt på – og selv er han da også temmelig overbevist om, at det er lykkedes, da han vågner op på »6 Timers Stuen« næsten nøgen, liggende på en briks med et lagen over sig og et navneskilt om den ene storetå.
Nu kunne det godt lyde som om dramatikeren, Lotte Kjærup, udelukkende har til hensigt at underholde. Men det er absolut ikke tilfældet.
De udfordrer hinanden på liv og død både fysisk og psykisk ved at vade rundt i yderst personlige anliggender, fremmede normalt ikke drøfter med hinanden. På kort tid og på elegant humoristisk vis berøres emnerne tro, religiøsitet og angsten for både livet og døden, hvor lægen naturligvis kæmper for livet (tvinger selvmordspatienten til at tage stilling til livet) og selvmordspatienten for sin ret til at dø. Uden moralske pegefingre og belærende toner af nogen art, guides vi rundt i et af Vestens største og sværest håndterlige tabuer, døden, af to livsopfattelser, der krydser hinanden. Og det bliver mesterligt gjort af Jakob Mendel og René Foshammer, der begge forstår at formidle teksten, så både unge og ældre føler sig berørt.
Anmeldelse, Pilgårdskolen
Replikken:”6-timers Stuen”:
“En komedie om selvmord” lyder jo lokkende, og stykket holder bestemt, hvad denne beskrivelse fra teatrets eget materiale lover.
Vi er på hospitalets 6-timers stue, hvor de døde ligger til observation for liv (-næppe lige en fagterm, men det er det, det handler om). Og naturligvis vågner det tildækkede lig op (-også kedelig rolle ellers!). Den unge mand, der har begået selvmord, tror først, han er kommet i det hinsidige (-oppe eller nede står ham ikke helt klart), men den vagthavende læge får dog rettet hans misforståelse. Og så er vi fremme ved stykkets egentlige tema: må man tage sit eget liv. Oplægget er fyldt med humor og stilen holdes – på trods af det alvorlige emne – fint hele vejen igennem.
Også uden at vi føler, at den seriøse del af festen bliver forfladiget.
Fine skuespillere i et godt og gennemarbejdet stykke.
Tekstuddrag fra “6-timers stuen”
SCENE 5
Anker: Du svarede ikke på mit spørgsmål – hvilke fordele forestiller du dig ved at være død….?
Liget: Det er jo det, jeg lige har sagt… det er der ingen, der ved…
Anker: Skulle det være en god grund ?
Liget: Så god som alle andre, vel..
Anker: Du ved jo heller ikke, hvad der vil ske i næste uge eller næste måned.. det er der heller ingen, der ved…så kan du jo ligeså godt leve videre…
Liget: Jeg ved bare, der ikke er sket noget af betydning i det sidste års tid….så nu gider jeg ikke mere…
Anker: (virkelig provokeret efterhånden) Hvad fanden er det for en indstilling…. tror du, livet er noget, der bliver serveret for dig….en stor tag-selv-buffet med farve-strålende retter, som du selv kan gå og plukke ud i…..et spisekort, du kan vælge og vrage i, hvad der passer dig bedst lige i dag…. og hvis der ikke er noget a´ la carte, der tiltaler herrens kræsne gane… ja, så står det frit for at rejse sig og gå… og opsøge en anden restaurant, hvor udbuddet muligvis…..MULIGVIS er bedre….?
Liget: (lidt i defensiven)…njah… noget i den stil…
Anker: Det var da den mest outreret røvforkælede holdning, jeg nogensinde har mødt hos et menneske over 2 år…… tror du livet bare skal serveres for dig på store fade ?
Liget: Øh ja…. er det da ikke det, der er meningen… at gribe dagen… at spise …eh..dagens ret…
Anker: Nej det gud fanden det ikke er….. livet er sgu da noget, du selv skal investere noget i…..noget du selv skal arbejde for ..gøre dig fortjent til….hvad har du udrettet for andre mennesker… hvad har du gjort for at gøre livet lettere for andre mennesker at leve..
Liget: (defensivt)…øh…..(lang tøven)…jeg gik da med til at blive skilt fra Birgitte dengang…hun mente helt klart, hendes liv ville blive bedre uden mig…
Anker: Jatak….det var da en idiotisk omvendt måde at argumentere på…. men o.k. hvis det er din indstilling….. hvis det eneste, du kan tilføre verden af positivt er at lade være med at være til stede, så fortjener du såmænd nok slet ikke at leve….så dø du bare….fejge hund…
Liget: Jeg er ikke fejg… det kræver da et vist mod at dø..
Anker: Gør det ? Åbenbart ikke, efter hvad du selv siger….. du vil jo bare dø, fordi du ikke gider gøre en indsats…. måske er det derfor, det rent faktisk er forbudt at slå ihjel…også sig selv..
Liget: Jamen, det er jo bare noget, samfundet har fundet på….for at holde den pæne facade…
Anker: Hvilken facade ?
Liget: Ja….facaden… det ser jo ikke så pænt ud i statistikkerne, når alt for mange begår selvmord… det er jo et samfund, der har spillet fallit, fordi det ikke fungerer, så folk kan holde ud at leve i det..
Anker: ja….. det er beskæmmende for et samfund, at folk begår selvmord på grund af smerter, sygdom, ensomhed, psykisk dårligdom, som de ikke tilbydes hjælp til…. ja, absolut…. men sgu ikke, hvis de har den luksusindstilling, at de bare ikke gider gøre en indsats og venter på at blive underholdt dag efter dag… så er det sgu fejgt….hammerfejgt…
Liget: Jamen før i tiden… i det gamle Grækenland… der var det da tilladt folk at begå selvmord…endda med æren i behold…. man skulle bare stå frem for et råd af en eller anden art og forklare, hvorfor man ikke ville leve mere.. så fik man tilladelse til at dø og et glas gift af en art…
Anker: Ja… hvis argumenterne var gode nok til at overbevise dommerne….hvis ens livskvalitet var tilstrækkelig elendig……..det er netop det, du kritiserer lægerne for ved dødshjælp…
Liget: Der er ingen, der kan dømme om et andet menneskes livskvalitet…
Anker: Du tør jo ikke engang forsøge……
Liget: Gu´ gør jeg da så..
Anker: Så prøv… (stiller en stol med ryggen mod publikum, så han smelter sammen med tilhørerende som en slags jury for ligets forsvarstale..) Prøv bare… du har præcis to minutter til at overbevise mig og verden om, at du har gode grunde til at tage dit eget liv…
Liget: Ja..øh… (tager sig sammen)… Høje ret…jeg skal hermed anmode om tilladelse til at forlade denne verden, som jeg ikke længere finder det…eh…spændende at leve i… jeg har brug for nye udfordringer, brug for at opleve noget nyt og spændende… derfor vil jeg gerne dø og finde ud af, hvad der er på den anden side…
Anker: Hvorfor er denne verden ikke spændende at leve i ?
Liget: Jeg eh..jeg føler, jeg har oplevet det, jeg kunne opleve her…jeg har… eh.. sejlet rundt på havene… vandret i Himalayas bjerge…elsket i solnedgang og solopgang..øh..smagt stort set alverdens vine…læst…
Anker: Hvad har du gjort for verden ?
Liget: Hvad har JEG gjort for verden ?
Anker: Ja, hvad har du gjort for menneskeheden…
Liget: Ja øh… jeg har… eh..jeg var spejder i nogle år, da jeg var dreng..
Anker: Verden har født dig og opfostret dig og ladet dig blive voksen og moden med helbredet, alle dine sanser og mere eller mindre din hjerne behold… på hvilken måde har du stillet disse goder i livets tjeneste…?
Liget: Jeg..eh.. ved ikke helt, hvad du mener…
Anker: Jeg mener – hvad har du som menneske gjort….helt gratis og uden egenvindings skyld ?….Har du arbejdet som frivillig på en varmestue for alkoholikere… har du tilbudt at tage med på sommerlejr eller udflugter med børn….f.eks. spejdere ?
Liget: Øh..næh… (“nejér”, ryster på hovedet etc. under Ankers opremsning…)
Anker: Der kan du selv se… du har NYDT og aldrig YDET noget… har du meldt sig som besøgsven for gamle og syge ensomme, der trænger til en hjælpende hånd og nogen at snakke med ? Har du tilbudt den gamle dame der bor ved siden af dig at passe haven for hende eller følge hende til bankospil og hjem, hvis hun er dårligt gående eller bange for at gå alene om aftenen…. Har du i det hele taget forsøgt at gøre noget som helst for dem, der ikke har været så heldige som du… men som alligevel prøver at holde ud….og ikke bare fejgt stige af, når underholdningen ikke er i verdensklasse længere ?
Liget: Øh næh, men….
Anker: Så kan dit forsvar for at dø ikke tages for gode varer….. vi kan lave en kontrakt… du går ud i verden og prøver hver dag, hver time, hvert minut at tænke på, hvordan du kan gøre noget for livet… hvordan du kan gøre DIT til at livet bliver værd at leve….. og hvis du om tre måneder kommer her tilbage og stadig ikke kan se nogen grund til at leve….så er det i orden med mig… så egner du dig sikkert ikke til at leve overhovedet…
Liget: Det kan du da ikke tillade dig at sige… jeg har faktisk været rigtig god til at leve…carpe diem…
Anker: Det tvivler jeg meget på med den indstilling, du lægger for dagen….
Liget: Hvem er du, siden du kan afgøre det ??? Hvad gør du selv ?? Sidder her og taster døde mennesker ind på en computer… hvad gavner det menneskeheden ?
Anker: Forhåbentlig fører det til en større forståelse af, hvorfor folk begår selvmord og hvordan…
Liget: Og hvad skal vi så bruge det til ?
Anker: Ja… du kan jo se, om du er modig nok til at leve et års tid endnu og læse min forskningsrapport…….. …