Hvorfor bliver Maria mobbet ?
Hvem har ansvaret for, om det fortsætter eller stopper ?
Det er nogle af de vigtigste spørgsmål efter læsning af disse 6 noveller, hvor en mobnings-episode fortælles set fra 6 klassekammeraters øjne.
”Maria – en historie om mobning” er skrevet til elever i 4.-7. klasse og kan læses eller genlæses med forskelligt udbytte på de enkelte klassetrin.
Der er til novellerne udgivet et ”Lærerens opgavehæfte til kopiering for 4.-7. klasse” med spørgsmål til hver novelle samt en række andre opgaver, der kan bruges i forbindelse med emnet mobning på forskellige klassetrin.
Uddrag fra anmeldelser af “Maria – en historie om mobning”
“…materiale, der giver nogle interessante bud på, hvordan man kan arbejde med elevernes samværsformer i klassen… lærerhæftet har mange gode ideer og kan fint indgå i den løbende proces, det er at udvikle positive og konstruktive samværsrelationer i klassen…”
Dorthe Olsen, Folkeskolen
“Dette fine undervisningsmateriale… supplerer fint “Mobning – skal ud af skolen” fra Undervisningsministeriet. Det er skrevet i et let tilgængeligt og ligefremt sprog.”
Karsten Boll (S), lektørudtalelse
Tekstuddrag fra “Maria – en historie om mobning”
”Ja tak, og Maria, vil du læse det næste stykke ?”
Åh nej. Luften bragede ud af hende næsten som et øredøvende støn. Hvorfor lige nu ? Ikke nu… bare ikke lige nu !
Maria lod, som om hun fik et hosteanfald, og læreren gik videre til den næste.
”Tak for i dag, så ses vi på mandag. Og Maria, jeg vil gerne lige snakke med dig, når de andre er gået”.
Åh Gud, åh nej, ikke det. Hun havde haft et lille bitte spinkelt håb. Havde pakket alle tingene – undtagen engelsk-bogen – i sin taske og lukket den. Lagt jakken klar over stolen. Siddet spændt som en fjeder.
Et eneste lille håb om, at hun kunne gribe bog, taske og jakke og så spæne ud af klasseværelset som den allerførste.
Og så løbe den anden vej ned ad gangen, gemme sig bag muren ved kopi-rummet. Og måske være skjult i mylderet, når 5. klasserne væltede ud. Og så hoppe ind på toiletterne og vente.
Vente og håbe, at de troede, hun allerede var gået hjem. Og så forsigtigt liste ud af baglågen i gården, gennem pedellens have.
Men nu havde Allan ødelagt det hele ved absolut at ville snakke med hende lige nu, lige i dag !
Tårerne begyndte at sive ud af øjenkrogene, uden hun kunne standse dem. Alle muskler blev på én gang slappe, og hele kroppen var som bedøvet. En tung, summende fornemmelse i arme og ben.
Nødplanen var smadret, det hele var tabt, nu var der ikke mere noget at gøre……