God til at være dig! Bog om unge og identitet

bog-god-til-at-vaere-digAt være ung

Forældre: Vil du bare skændes eller vil du opnå noget ?

Skolen: At ville – at kunne – at lære

Udseende: 11 trin til at synes bedre om dig selv

At leve nu og her: Hvad kan du stille op med problemer ?

Beverly Hills 90210: Et spejl for mange unge

Mærk dig selv: Hvad kan du lide, hvem er du ?

Selvtillid og selvfølelse:Forskellen på en kat og en skildpadde

Venner: Hvad er en god ven ?

Uddrag af anmeldelse af “God til at være dig”:

”Denne emnemæssigt gode fagbog til unge om identitetsdannelse starter med at beskrive lidt om moralbegreber og normer. Der gives små tips til at iagttage, hvem man selv er, og dernæst forklares forskellen på selvtillid og selvfølelse, og hvad deraf følger….. mange gode ting at hente for den person, der er usikker på, hvordan man skal gebære sig…. anvendelse i et emne, hvor udgangspunktet er den unge selv fra 7. klasse og opefter – eller til selvlæsning for interesserede”.

Karsten Boll, lektørudtalelse DBC

Tekstuddrag fra “God til at være dig”

 At kommunikere

Uanset om det er dine forældre eller alle andre, du skal kommunikere med, er det enormt vigtigt, at du hører efter, hvad den anden siger. Og selv siger det, du vil sige – uden at lægge en masse andre budskaber ind.

I vores kultur er vi ikke særlig godt trænet i det, man kunne kalde ”klar kommunikation”. Vi er opdraget til en hel masse hensyn og høflighed og uskrevne love om, hvad man kan og må sige direkte.

Det er en god fidus at øve dig i at kommunikere ordentligt med dine medmennesker. Ikke alene bliver du bedre og bedre til det selv, og du undgår derved en mase bøvl og ballade. Andre kommer også efterhånden til at få stor respekt for dig, fordi du ”er én, man kan regne med” – du står virkelig for, hvad du siger.

Gør dit formål klart

Hvis du vil bede nogen om noget, så gør dig på forhånd klart, hvad du gerne vil opnå med samtalen.

Hvis vi nu siger, at du vil bede din far om lov til at gå på diskotek lørdag aften sammen med nogle af kammeraterne, så er dit formål med samtalen: At få fars tilladelse til at gå på diskotek på lørdag.

Og så er det DET og kun det, du skal have for øje, når du snakker med ham. Der kan være andre beslægtede emner, der pludselig kan blive vigtige for dig, mens samtalen finder sted:

  • at få far til at indrømme, at han er håbløst gammeldags og ikke aner en skid om, hvad der er moderne nutildags
  • at påpege, at du synes, din storebror får lov til meget mere, end du gør
  • at få far til at give dig ret i, at diskoteket er det eneste rigtige sted at opholde sig lørdag aften, og at det en strålende idé at bruge 300 kroner på sagen…

Disse andre emner kan være gode nok – men hvis det er dem, der er overskriften, så skal du måske planlægge samtalen lidt anderledes.

Især når det er din far, du vil have en samtale med, kan det også være godt på forhånd at overveje, hvad han mener om dig, og hvad du gerne vil have ham til at mene om dig. Det er såmænd også meget fint i andre sammenhænge, men netop din far er jo i gang med et holdningsskifte til dig – fra at betragte dig som sit lille barn – til at betragte dig som et fornuftigt ungt menneske, der er til at snakke fornuftigt med, og som kan tage vare på sig selv…og opfør dig så sådan! Du skal ikke hidse dig op og skabe dig og råbe og skrige og stampe i gulvet som en 3-årig, der ikke må få mere lagkage. Du skal snakke roligt og fornuftigt, lytte til, hvad han siger, og svare ham. Også selvom du måske synes, han opfører sig urimeligt….