Har Khalid stjålet en cd ?

Hvis ikke, hvorfor siger han så ikke, hvem det var ?

Har danskere fordomme om indvandrere ?

Har indvandrere fordomme om danskere ?

Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig under læsning af disse 7 små-noveller, hvor 7 personer med forskellig baggrund reagerer på, at Khalid er blevet taget for butikstyveri.

”Khalid – en historie om fordomme” er skrevet til elever i 4.-7. klasse og kan læses eller genlæses med forskelligt udbytte på de enkelte klassetrin.

Der er til novellerne udgivet et ”Lærerens opgavehæfte til kopiering for 4.-7. klasse” med spørgsmål til hver novelle samt en række andre opgaver, der kan bruges i forbindelse med emnet.

Uddrag fra anmeldelser af “Khalid – en historie om fordomme”

”Et let læst og let forståeligt materiale og helt fremragende udformet. En overskuelig opgave om et vigtigt emne, som kan sætte klassen i gang med en kvalificeret research af presseklicheerne, og alle parters fordomme bliver udfordret”:

Annette Westrup, FOLKESKOLEN

”Materialet er aktuelt, kan bruges helt eller i uddrag, tages op igen, når der er behov for det, og det giver et enkelt og godt grundlag for en nødvendig diskussion og stillingtagen til de mange problemer omkring de nye danskere”.

 Lars Damm Jensen, lektørudtalelse DBC

 

Tekstuddrag fra “Khalid – en historie om fordomme”

”Træt, træt, træt. Marianne var bare så uendelig træt, at hun følte sig helt bedøvet i hovedet og havde svært ved at tænke.

Træt af altid at hævde at det ligeså godt kunne være en dansk Mikael eller Brian eller Lasse, der stod bag, hver gang der skete noget.

For det kunne det jo ikke. Eller jo, det kunne det en gang i mellem – bare langtfra så tit, som hun ville ønske det.

Træt af igen og igen at prøve at forklare sine unger, at de skulle opføre sig PÆNERE end danskerne for at blive accepteret. FORDI danskere automatisk troede det værste, når man var mørk i huden og talte med accent.

– Men hvorfor tænker de grimt om mig, når jeg aldrig har gjort gale streger, Mariann ?

De fleste lærte aldrig at udtale hendes navn rigtigt, men det var nu kun charmerende.

–        Gælder danskes lov ikke også for os ?

–          Og jo, det gjorde den vel…

–        Men min fætters nabodreng, som hedder Jesper, og han er i lære som mekaniker. Og Mariann, han har altså stjålet knallert engang. Han har selv indrømmet det. Og politiet ved godt. Men de gør ikke noget, så de har ikke meget imod, man stjæler knallert, vel? Og ham Jesper kunne få læreplads, som min fætter gerne ville haft. Og min fætter har aldrig stjålet knallerten.

Marianne var træt af at sidde som en lus mellem to negle: gidsel for både de danske fordomme om de fremmede som en flok kriminelle gangstere uden moral, der udelukkende prøvede at fuppe det danske samfund på enhver måde…

Og på den anden side: indvandrernes fordomme om danskerne som uforstående racister, der automatisk så ned på dem, fordi de havde en anden kulturel baggrund og en mørkere hudfarve… og som ikke begreb det danske retssystem, der rask væk gav tiltalefrafald og betingede domme for både det ene og det andet og så pludselig slog meget hårdt ned på et eller anden.

Og træt af deres muslimske stolthed og æresbegreber og deres mandschauvinistiske indstilling til de danske piger og danskernes friere moral omkring sex og alkohol og omgang mellem kønnene i det hele taget….”